Tag på AdventureSpejd
Adventurespejd er udfordringer – både for den enkelte deltager og for fællesskabet. Adventurespejd er en actionfyldt og kondenseret udgave af spejderarbejdet. Det er ikke nødvendigvis noget for alle. Det er ikke et mål i sig selv, at det er tilgængeligt for alle, men det skal inspirere alle spejdere og give dem mod på at udfordre dem selv, hvor de nu er.
Men udfordringer gør det ikke alene. Adventurespejd bygger på passion og gejst. De tilbagevendende løb og arrangementer vist og beskrevet på Adventurespejd.dk skaber en verden med sit eget sprog som referenceramme. Ved at opleve og lære sproget kan man komme dybere ind i oplevelserne.
Adventurespejd skaber skrøner og et stærkt fællesskab, som alle kan blive en del af, hvis de har modet på at udfordre sig selv i fællesskab med gode venner.
Kalender:
2019:
- 13-15 september Solaris (14-17 år, 18+)
- 13-15 september spejder-5-kamp (11-14 år)
- 20-22 september Nathejk (13-17 år, +17år)
- 5-6 oktober Dilleløbet (12-16 år)
- 26-27 oktober Fenrisløbet (12-16 år)
- 9-10 november Cicero (13-17 år)
2020:
- Januar Coco Crazy Monkey Race (12-16 år)
- 25-26 Januar Dinizuli (12-16 år)
- 1-2 feb Alligatorløbet (15-23 år, 23+)
- 1-2 feb Wasa wasa (12-16år ,17-23 år, +23år)
- Februar Zaxzes (13-17 år)
- 20-22 marts Apokalypseløbet (14-17år, +17år)
- 24-26 april Invictusløbet (13-17 år)
- April Seditio (13-17 år)
- 7-10 maj Sværdkamp (16-23 år, +24år)
Mere om de enkelte løb
Alligatorløbet:
Antal deltager: 2 personer pr. Sjak(patrulje)
Aldersgrænse: 15-23 år, +23år
Geografisk område: Sydsverige
Distance: ca. 50 km
Varighed: 20 timer
Webside: http://www.alligator.dk
Facebook: https://www.facebook.com/alligatorlobet
Alli er det ultimative senior løb, der tester 2 mands sjakkets udholdenhed og samarbejde under vinterforhold i et barsk terræn.
Alligatorløbet foregår i februar måned i Skåne, hvor nat- og dagsløbet bliver udsat for naturens og vejrets udfordringer, som sætter selv de mest garvede adventurespejdere på prøve.
Lige fra tilmelding til løbets slutning kan du blive udsat for opgaver, der skal løses. Du har brug for god fysik, en skarp hjerne og masser af opmærksomhed for at vinde et Alli. For på Alligatorløbet konkurreres ikke kun på løbstid, men også på sjakkets evner til at løse opgaverne.
Apokalypseløbet:
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 14-17år, +17år
Geografisk område: Fyn
Distance: ca. 50-60 km
Varighed: 36 timer
Webside: www.apokalypse.dk
Facebook: https://www.facebook.com/Apokalypseloebet
Apokalypseløbet er for alle tropsspjdere i alderen 14-17 år. Løbet er dramatisk og fyldt med oplevelser for spejderne, som under løbet får en masse barske udfordringer både fysisk og psykisk. Løbet foregår fra fredag aften til søndag formiddag, hvor spejderne skal igennem 10-12 poster, som alle er forbundet af en spændende historie. Hvorvidt man som spejder vil sove eller hvilke undervejs, er op til spejderne selv.
Bispestaven:
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 13-17 år, +18år
Geografisk område: Et sted i Jylland
Distance: ca. 35-45 km
Varighed: 63 timer
Webside: www.bispestaven.dk
Facebook: https://www.facebook.com/bispestaven
Bispestaven er Adventurespejd-ligaens hyggeligste løb. Løbet tager udganspunkt i de helt traditionelle spejderfærdigheder, når spejderne bliver udfordret på opgavehejk og baseaktiviteter. Uanset om man lige er rykket op som tropsspejder eller man er en garvet spejderveteran er der altid masser af udfordringer på Bispestaven.
Coco Crazy Monkey Race
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 12-16 år
Geografisk område: Fyn
Distance: ca. 35-40 km
Varighed: 28 timer
Webside: www.ccmr.dk
Facebook: www.facebook.com/ccmr.dk
Coco Crazy Monkey Race er det perfekte løb til dig, som endnu ikke har prøvet kræfter med de helt store løb, men som rigtig gerne vil prøve dig selv af. Løbet varer i 28 timer, hvor det tager spejderne med på en 35-40 km. hejk på Fyn. Den perfekte patrulje til Coco Crazy Monkey Race består en god blanding af 12 til 16-årige. Grunden til, at denne blanding er helt optimalt er, at en patrulje udelukkende bestående af 12-årige kan blive en kamp, og at en patrulje udelukkende af ældre spejdere vil kunne finde større udfordringer ved andre løb.
Cicero:
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 13-17 år
Geografisk område: Hele landet
Distance: ca. 10 km
Varighed: 18 timer
Webside: https://www.xn--cicerolbet-6cb.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/cicerolobet/
CICERO er et lille adventureløb for de 13-17-årige – spejdere såvel som “civile”. Løbet vil foregå over en enkelt nat og med meget korte afstande mellem posterne – vi tror nemlig på, at det gode adventureløb skabes af posterne frem for distancerne mellem disse. Stress-momentet vil være i højsædet, og du skal nok få sved på panden, hvis du vil vinde over de andre patruljer. Vi bestræber os på at være så moderne som muligt, hvilket vil sige, at du nok kommer til at gå mere efter din smartphone og QR-koder end et kort, og vi vil hellere sætte patruljen til at bygge en raket eller bryde en digital kode end at lade jer bygge et tårn af rafter. Dette betyder ikke, at du ikke vil få mulighed for at vælte rundt i mudder og løbe igennem underskoven for at nå den næste post før den konkurrerende patrulje. Du kan stadig få lov at komme udenfor og slæbe vanddunke rundt på forhindringsbanen – bare rolig. CICERO er et lille adventureløb, men vi lover en ordentlig portion action og udfordringer for dig og din patrulje, når du tager på løb i natten og får masser af oplevelser.
Dilleløbet
Antal deltager: 2 personer pr. Sjak(patrulje)
Aldersgrænse: 12-16 år
Geografisk område: Nordsjælland
Distance: ca. 35 km
Varighed: 24 timer
Webside: www.dille.dk
Facebook: www.facebook.com/dilleloebet
Dilleløbet har eksisteret siden 1979, hvor det hvert år har givet tropsspejderne vilde udfordringer i oktober. Løbet varer lidt over et døgn og finder sted på Nordsjælland. Dilleløbet er en hejk som tager udgangspunkt i en uventet og spændende historie, hvor spejdernes samarbejdsevner og færdigheder er et must have for at klare sig gennem konkurrencen.
Dinizuli
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 12-16 år
Geografisk område: Nordsjælland
Distance:
Varighed:
Webside: http://www.dinizuli.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/Dinizuli/
Dinizuli er Danmarks ældste spejderløb – måske også verdens? Dinizuli er et løb for patruljer af 4-6 storspejdere i aldersgruppen 12-16 år, og består af de traditionelle 4 discipliner: Telmildingsopgaver, dag Oløb, opgaveløb og nat O-løb.
Navnet Dinizuli stammer helt tilbage fra selveste Baden-Powell. Dinizuli er nemlig navnet på den zuluhøvding, der gav ham de oprindelige træperler vi i dag ser om halsen på Gilwell spejdere. Derfor indeholder løbet også altid en audiens hos selveste zuluhøvdingen.
Fenrisløbet
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 12-16 år
Geografisk område: Trekantsområdet
Distance: 15-20 km
Varighed: 15-17 timer
Webside: www.fenrisløbet.dk
Facebook: www.facebook.com/fenris.info
Fenrisløbet er et af de løb, hvor der er masser af plads til de yngste storspejdere kan deltage, samtidig med at de får en fed oplevelse. Modsat mange andre Adventurespejdløb handler det i Fenrisløbet ikke om at bære en masse eller at gå rigtig mange kilometer. Der er derimod fokus på at patruljen er sammen på løb, og derfor fokus på, at alle i patruljen bliver udfordret uanset alder og erfaring. Fenrisløbet er en natløb fyldt med spændende poster og udfordringer.
Invictusløbet:
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 13-17 år
Geografisk område: Hele landet
Distance: 40-50 km
Varighed: 40 timer
Webside: www.invictusløbet.dk
Facebook: www.facebook.com/Invictuslobet
Invictus er et krævende og innovativt spejderløb for tropsspejdere i alderen 14-17 år. Løbet er noget for dig, hvis du holder af nye og anderledes udfordringer. Løbet bygger på spejdernes motto ”vær beredt” så forvent det uventede og vær klar til at smage sejren!
Nathejk:
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 13-17 år, +17år
Geografisk område: Sjælland
Distance: 30-50 km
Varighed: 36 timer
Webside: www.nathejk.dk
Facebook: www.facebook.com/nathejk
Nathejk er Danmarks største adventurespejdløb, og består af en blanding af hejk og natløb for tropsspejdere og seniorer. På løbets 36 skal du og din patrulje tilbagelægge mellem 30 og 50 km., imens I skal undgå at blive fanget af banditterne (seniorerne), som er på jagt efter de genstande patruljerne smugler med sig gennem løbet. Patruljerne må derfor snige sig afsted i nattens mulm og mørke og gemme sig for ikke at blive opdaget.
Seditio:
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 13-17 år
Geografisk område: Hele landet
Distance: 40-50 km
Varighed: 48 timer
Webside: www.seditio.dk
Facebook: www.facebook.com/seditioloebet
Seditio er det nyeste skud på stammen i Adventurespejdligaen. I Seditio er der fokus på den interaktive historieramme, hvor deltageren har stor indflydelse. Løbet er primært for let øvede adventurespejdere, der har deltaget på løb før. I Seditio bliver du udfordret på lange distancer og krævende udfordringer med kun få timers søvn. Det er en god idé at have øvet navigation hjemmefra, da kortene i løbet kan have høj sværhedsgrad.
Løbet foregår over en hel weekend. Overnatningen på løbet foregår både inden- og udendørs. På løbet gennemføres en distance på 40-50 km med egen oppakning. I forbindelse med Seditio er der både en foropgave og en gennemgående opgave, som skal løses for at gennemføre løbet.
Solaris:
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 14-17 år, +18år
Geografisk område: Hele landet(Ofte Jylland)
Distance: 40-50 km
Varighed: 36 timer
Webside: www.solaris.dk
Facebook: www.facebook.com/solarisdk
Solarisløbet er fyldt med spænding. Løbet foregår som en weekendhejk, og er for alle spejdere i alderen 14-17 og 18+. Under løbet kommer spejderne til at afprøve deres egne grænser, men patruljens sammenhold kommer også på prøve. Løbet giver derudover rig mulighed for at få ny inspiration og fede idéer til spejderarbejdet i de lokale grupper, når løbet er forbi. Solarisløbet tager altid udgangspunkt i en fiktiv historie som er bygget op omkring en samfundsrelevant problemstilling.
Solaris er kendt for altid at have et spændende løb klar fyldt med uventede og skæve poster. De tidligere løb har budt på alt lige fra togkapring, kameler, flyvetur og rockkoncerter.
Spejder-5-kamp
Antal deltager: 3 personer pr Sjak(Patrulje)
Aldersgrænse: 11-14 år
Geografisk område: Nordsjælland
Distance:
Varighed:
Webside: https://www.spejder5kamp.dk/index.php
Facebook: https://www.facebook.com/Spejder5Kamp/
Grib dine 2 bedste spejderkammerater og dan et sjak, så kan I blive de næste vindere af Spejder5kamp.
På Spejder5kamp dyster I mod spejdere fra det meste af landet . Der er to konkurrencer som er mulige at vinde i Spejder5kamp. Dysten i at løse alle løbets discipliner og få flest point for løsningerne og en dyst i TurnOut. Vi kårer vinderne af Spejder5kamp om søndagen, hvor vinderne af løbets to konkurrencer bliver hyldet.
Spejder5kamp består af 5 discipliner: Opgaveløb, orienteringsløb, forhindringsbane, en hemmelig disciplin og en gennemgående opgave, typisk af håndværksmæssig karakter.
Det er forskelligt fra 5kamp til 5kamp, hvilke spejderfærdigheder, I skal kunne for at klare jer bedst gennem løbet, så derfor er det bare med at få trænet i alt fra båltænding og primimad til krydsbesnøringer og kortlæsning og meget meget mere.
Sværdkamp:
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 16-23 år, +24år
Geografisk område: Hele landet
Distance: 30 km
Varighed: 48 timer
Webside: www.svaerdkamp.dk
Facebook: www.facebook.com/svaerdkamp
På Sværdkamp skal du i 3-mandssjak på dagløb i en større dansk by, løse en hemmelig håndværksopgave, gennemføre et natløb, løbe et o-løb og komme helskindet gennem en forhindringsbane, før I bruger de sidste kræfter på en banket. Sværdkamp foregår fra bededagsfredag og slutter søndag formiddag.
Wasa wasa
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 12-16år ,17-23 år, +23år
Geografisk område: Nordjylland
Distance: 25-30 km
Varighed: 15 timer
Webside: www.wasawasa.gruppe.dds.dk
Facebook: www.facebook.com/wasawasadk
Wasa Wasa er et natløb, der som regel foregår i en Nordjysk skov den første weekend i februar. Løbet har eksisteret siden 1949 og bygger derfor på gamle traditioner indenfor spejderløb. Dette betyder blandt andet, at du under løbet vil blive udfordret på en masse forskellige opgaver, og du kommer med garanti til at tilbagelægge en masse kilometer i nattens mørke.
Zaxsez
Antal deltager: min 4 personer, max 6 personer, pr. patrulje
Aldersgrænse: 13-17år
Geografisk område: Sjælland
Distance:
Varighed: 25 timer
Webside: www.zaxsez.dk
Facebook: www.facebook.com/zaxsezdk
Zaxsez er et af de nyere løb i Adventurespejdligaen. Løbet foregår på Sjælland i vintermånederne. I Zaxsez løbet er der altid fokus på, at rykke spejdernes grænser for, hvad der synes normalt. Derfor er der aldrig nogle grænser for, hvad du kommer til at opleve af vilde og spændende ting under løbet. Under Zaxsez vil dine samarbejdsevner, dit kammeratskab og patruljens dynamik bliver testet, og vil du vinde løbet, giver det altid bonus at være en rigtig god ven.