Troppen (fra 6. kl.)

Velkommen til Buddinge Gruppes trop, Nordfolkets Sønner. Vi er en flok glade spejdere, der holder til i Rovdyrhulen, Bagsværd Møllevej 5.

I troppen laver vi mange forskellige aktiviteter. Vi kan f.eks. rigtig godt lide at lave bål, især hvis vi skal lave mad over det. Pionering med rafter er vi også rigtig gode til, og når vi tager på sommerlejr bygger vi hele vores lejrplads i rafter. Dvs. både spisebord, køkkenbord, indgangsportal og en gynge eller lignende, hvis det skal være rigtig sjovt. Nogle gange bygger vi også vores eget bad, hvis vi ikke har andet. Vi kan i det hele taget rigtig godt lide at være udenfor, i alt slags vejr – man kan jo bare tage regntøj på.

Når vi tager på sommerlejr, synes vi bedst om, hvis det er lidt sejt. Derfor har vi bl.a. været på cykeltur på Bornholm, på Jamboree i Kandersteg i Schweiz og i Skotland. I 2022 var vi på Spejdernes Lejr med ca. 35.000 spejdere i Sønderborg.

Vi har møde hver tirsdag klokken 18:00 – 20:00 i ‘Rovdyrhulen’, Bagsværd Møllevej 5.

Hvis du synes tropspejder livet lyder som noget for dig så mød op til et tropmøde, eller skriv til os på mailen forneden.

 

Ledere

Martin H. Petersen

41290629

trop@buddingespejderne.dk

Axel B. Jensen

Tobias Bredholm

Oliver R. Dan

 

 

 

 

 

Nyheder