Roland 1 (13-15 år)

På Roland 1 kommer du med i en patrulje af spejdere fra hele landet. Efter en uges træning er din patrulje en lille elite-enhed af spejdere med styr på lejrliv og et fantastisk sammenhold. Du vil opdage, at der er mange spejdere som dig i hele landet.

Venskaber bliver skabt i både ens patrulje mens også på tværs af patruljerne. På Roland 1 lære man at det er nemt at finde nye venner på et spejderkursus, for alle er en del af noget større.

Der er nogle, der siger, at spejderånden findes i sin reneste form på et Roland 1 kursus. Du sover i telt, laver mad over bål og tager på løb sammen med din patrulje. Inden længe kan du binde tyve-knob med lukkede øjne og lede din patrulje igennem alt slags terræn.

Roland 1 er for spejdere mellem 13 år og 15 år. Kurset forgår i efterårsferien, påskeferien og i sommerferien. Der er altså ikke nogen undskyldning for ikke at tage med på dette fantastiske kursus.

 

 

Jagten På Roland(JPR) på Næsbycenteret i efteråret er en gensynsweekend for alle, der har været på Roland 1 eller Roland 2. Her møder man sine gamle spejderkammerater fra sit Roland kursus, men også en hel masse nye mennesker fra de andre kurser. Weekenden har fokus på at vedligeholde de venskaber, der er blevet dannet på kurserne.