Velkommen til ulveflokken
Ulveenheden er for børnene i 2. og 3. klasse.
Som ulv lærer man færdigheder såsom kortlæsning, knobbinding og snitning.

Hvem er vi?
Vores ulveenhed er for spejdere i 2. og 3. klasse.
Vi er rigtig gode til at være væk fra vores forældre i en hel weekend, sove i sovepose, og hygge os sammen med alle de andre ulveunger. Vi lærer også at binde knob, løse koder, lægge en forbinding og meget, meget mere. F.eks. får vi lov til at tage et knivbevis, så vi må bære kniv til spejdermøderne og på turene.
Det er smadder spændende.
Du er meget velkommen til at komme ned og se, hvad vi laver.
Ulveledere



Brian Oddershede
Leder

Linnea Lindencrone Nørvang
Ungleder
Værd at vide
Hvis du ikke kan finde svar her, kan du altid kontakte os på telefon eller mail. Find oplysningerne under “Kontakt ” lige her.
Hvor og hvornår mødes vi?
Mandag fra 18.00 – 19.30
Vi mødes ved flagstangen foran Buddinge Kirke, på Buddingevej 293, 2860 Søborg.
Vores halvårsprogram kan I finde nedenfor. Her finder I eventuelle ændringer til mødested eller tidspunkt.
Hvilken slags tøj skal man have på?
Vi vil være mere ude i naturen. I skal derfor altid have tøj på efter vejret og noget, der må blive lidt beskidt. Det er også vigtig med ordentligt fodtøj.
Hvordan ser et typisk spejdermøde ud?
Til hvert møde starter og slutter vi på samme måde – i en rundkreds. Vi synger “Vi er grønne ulveunger” når vi starter og vores afslutningssang når vi slutter. Efter vi har sunget til leger vi en leg og herefter begynder vi dagens aktivitet.
Hvilke ture har vi i løbet af året?
Vi planlægger som regel mindst en weekendtur for ulvene per halvår (oftest i september og april). Derudover har vi gruppens juleweekend i november samt en 4-5 dages sommerlejr i sommerperioden.