Så er det blevet tid til den endelige tilmelding til spejdernes lejr

Kære skønne spejdere og forældre,
Så er det blevet tid til endeligt at tilmelde sig årets sommerlejr. Vi skal på Spejdernes lejr på Hedeland. Det er otte dage fulde af sjove aktiviteter, nye venskaber, store oplevelser og masser af spejderliv sammen med dem du kender fra gruppen, men med rig mulighed for at møde spejdere på tværs af korps fra resten af Danmark og hele verden.
Hvorfor skal du med på Spejdernes Lejr 2026?
Spejdernes Lejr er en lidt større oplevelse, end du er vant til fra gruppeture og centerlejre. Lejren foregår hvert fjerde år forskellige steder i Danmark. Hvis du tager med på Spejdernes Lejr 2026 får du: En hel uge fyldt med aktiviteter, udfordringer og oplevelser. Oplevelsen af en spejderby, hvor 30.000 af børn, unge og voksne bor, leger, lærer og arbejder sammen. Minder for livet!
Bævere og ulve deltager på en halv lejr, og junior/trop/senior deltager hele ugen


Mange spejderhilsner fra alle lederne i gruppen
Sådan her så det ud da Spejdernes Lejr 2022 blev afholdt på Hedeland
Tilmeld jer her
Endelig tilmelding Spejdernes Lejr 2026 | Medlemsservice
Følg meget gerne linket til tilmelding, og giv til kende hvis I ved at I ikke kan deltage. Det er også meget værdifuldt for os at vide.