
Troppen
Spejdertroppen er enheden for de spejdere, der går i 6. til 8. klasse.
Foto: Martin Hoffman Petersen

Hvem er vi?
Velkommen til Buddinge Gruppes trop, Nordfolkets Sønner. Vi er en flok glade spejdere, der holder til i Rovdyrhulen, Bagsværd Møllevej 5.
I troppen laver vi mange forskellige aktiviteter. Vi kan f.eks. rigtig godt lide at lave bål, især hvis vi skal lave mad over det. Pionering med rafter er vi også rigtig gode til, og når vi tager på sommerlejr bygger vi hele vores lejrplads i rafter. Dvs. både spisebord, køkkenbord, indgangsportal og en gynge eller lignende, hvis det skal være rigtig sjovt. Nogle gange bygger vi også vores eget bad, hvis vi ikke har andet. Vi kan i det hele taget rigtig godt lide at være udenfor, i alt slags vejr – man kan jo bare tage regntøj på.
Når vi tager på sommerlejr, synes vi bedst om, hvis det er lidt sejt. Derfor har vi bl.a. været på cykeltur på Bornholm, på Jamboree i Kandersteg i Schweiz og i Skotland. I 2022 var vi på Spejdernes Lejr med ca. 35.000 spejdere på Hedeland ved Roskilde.
Hvis du synes tropspejder livet lyder som noget for dig så mød op til et tropmøde, eller skriv til os på mailen neden for.
Tropledere


Oliver Rafn Dan
Leder

Axel Bjørn Jensen
Leder

Oliver Wahl
Leder
Værd at vide
Hvis du ikke kan finde svar her, kan du altid kontakte os på telefon eller mail. Find oplysningerne under “Kontakt ” lige her.
Hvor og hvornår mødes vi?
Tirsdag fra 18.00 – 20.00
Vi mødes ved vores hytte, Rovdyrhulen, Bagsværd Møllevej 5, 2800 Kongens Lyngby
Hvad skal man være forberedt på som trop?
I troppen er der udfordringer for hjernecellerne, fysikken og evnen til at samarbejde. Nogle kalder det personlig udvikling – vi kalder det spejder!